Udgivet i

Nye eventyr i Sverige – velkommen til Börje

Det er med både glæde og stolthed, at vi i dag igangsætter næste del af vores eventyr i Skandinavisk Display & POS.

Med ansættelsen af direktør og partner Börje Bjurstrøm starter vi Skandinavisk Display & POS AB.

Börje får ansvaret for at betjene vores kunder i Sverige og udvikle vores forretning med salg af displays i alle materiale typer, POS-materialer samt emballager til forsendelse af dine varer.

Börje er en erfaren og kompetent kollega, som vi har kendt i mange år.

 

Skandinavisk Display og POS A/S blev stiftet i november 2018 og er på 2 år blevet en af de største aktører indenfor udvikling og salg af displays og POS materialer i Danmark. Som vort navn antyder, har det fra starten været planen at skabe en skandinavisk aktør til glæde og gavn for vores kunder. Dette har kun været muligt, fordi vi har samlet et hold af de dygtigste medarbejdere i branchen og så naturligvis vort tætte samarbejde med vores produktionsenhed TFP Grafika, som vi repræsenterer i hele Skandinavien.

Vi ved, at Börje og hans team vil være et vigtigt aktiv for kunder i Sverige og vi glæder os til samarbejdet.

Kontakt os endelig, hvis du har behov for sparring, udvikling og produktion af displays i alle materiale typer.